Skoleoplæring & Uddannelsesaftaler
Vidste du, at en lærling fra Skoleoplæringen kan indgå i flere forskellige uddannelsesaftaler med en virksomhed?
Scroll ned og læs mere om dine
muligheder med en skolepraktikelev fra Inhouse Graphic.
VFO-aftale
VFO står for virksomhedsforlagt oplæring, og kan vare op til 2 uger i en virksomhed. Det er i praksis en form for udlån, hvor lærlingen bliver undervist af virksomheden i stedet for af skoleoplæringen. VFO kan kun foregå i lærepladsgodkendte virksomheder.
Praktisk og vilkår
Virksomheden skal kontakte instruktøren, Iben Solgaard, for en aftale om et VFO forløb, hvor elevens praktikmål vil blive tilknyttet. Når en skolepraktikant er i et VFO-forløb, skal skolepraktikanten primært udføre arbejdsopgaver, der er relevante for den pågældende uddannelse.
Skolepraktikanten må ikke indgå direkte i virksomhedens produktion. Dette betyder i fast praksis, at eleven skal være overtallig; men kan på vegne af en medarbejder udføre et stykke arbejde i virksomheden, som medarbejderen instruerer, overvåger og kvalitetssikrer.
Aftalen kan altid blive omdannet til en ordinær aftale – gældende for resten af uddannelsen.
Delaftale
Kort uddannelsesaftale
Med en kort uddannelsesaftale betaler virksomheden også elevløn. Aftalen skal som minimum indeholde én praktikperiode og ét skoleophold.
Aftalen kan forlænges eller ændres til en ordinær aftale, som gælder for resten af uddannelsen. Eleven får tilbud om skoleoplæring efter aftalens ophør, dog skal eleven selv sørge for at ansøge om en optagelse.
Der må højest indgås 1 kort aftale mellem den enkelte elev og samme virksomhed. Dog kan der med det lokale uddannelsesudvalgs godkendelse undtagelsesvis indgås en 2. kort uddannelsesaftale.
Med ”Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar”, der blev indgået 21. november 2020, blev det nedsat til én kort aftale med virkning fra 1. januar 2022.
Restlære
Kontrakt for resten af lærlingetiden med elevløn fra virksomheden. Lærlingen, som får en restlære, skal i så fald udmeldes fra Skoleoplæringen.
OBS!
Lønrefusionssatsen under skoleophold øges med 7 pct. for ordinære uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler, restuddannelsesaftaler og ny-mesterlæreaftaler for skoleophold i 2021.
Er din virksomhed godkendt til en elev?
Ønsker du at ansætte en mediegrafikerelev eller lærling,
skal du som virksomhed være godkendt af det faglige udvalg.
Afgørelsen for en godkendelse træffes på grundlag af indhentede oplysninger samt en vurdering af virksomhedens ansøgning.
I nogle tilfælde indgår en besigtigelse af virksomheden for at vurdere om virksomheden er egnet til at uddanne en elev/lærling. Vær opmærksom på, at behandlingstid kan vare op til 14 dage.
https://grafiske-uddannelser.dk/skoler-virksomheder/virksomheder/bliv-godkendt-som-oplaeringsted/
Hvad koster det at uddanne en mediegrafikerlærling?
Klik på nedenstående link
for at se de gældende lønsatser for mediegrafikerlærlinge 2023:
https://www.grakom.dk/services/dit-personale/loen-og-personalestatistik/elevloenninger/
Lønnen for voksne lærlinge (efter det fyldte 25. år) aftales i hvert tilfælde på baggrund af den pågældendes hidtidige beskæftigelse og uddannelse.
Grakom har udarbejdet en omkostningsberegning for, hvad det koster at uddanne en mediegrafikerlærling. Satserne på siden
er opdateret pr. april 2021